Mange kommer helt automatisk til at nedprioritere parforholdet når vi går fra ’kun’ at være kærester til at blive forældre. Forældreskabet er også en meget vigtig relation, men det er faktisk bygget ovenpå kvaliteten af vores parforhold, og netop derfor er parforholdet også en væsentlig del af hele vores familieliv, da det er kvaliteten af de voksnes forhold, der sætter stemningen i familien.
Parforholdet er familiens fundament, så når der er knas her, vil det kunne mærkes i hele familien, fordi parrets relation spiller ind på det nærvær og overskud, vi så kan tilbyde vores børn.
Når vi har problemer i parforholdet, trækker vi os fra hinanden og ind i os selv. Det betyder at vi ikke er til stede i familien med samme opmærksomhed og nærvær som vi plejer, og det gør, at vi ikke kan være lige så opmærksomme på vores børns signaler, fordi vi er optaget af vores egne problemer. Det er ikke fordi vi er dårlige forældre eller selvcentrede egoister – vores hjerner har en vis opmærksomhedskapacitet, og hvis den bliver opbrugt af bekymringer og ensomhed i parforholdet, har vi simpelthen bare ikke mere at give af.
Der er især 3 ting, der kendetegner et godt forhold:
- Begge parter kan udtrykke deres behov overfor hinanden.
- Der er plads til at begge kan sætte deres grænser for hinanden.
- Man kan tale om de uenigheder og kriser, der helt uundgåeligt opstår undervejs.
Derfor kommer et parforhold nemt i problemer, hvis man ikke kan tale om, hvad man vil have og ikke vil have, og man heller ikke kan tale om, hvad der skaber afstand imellem dem.
I mange parforhold er det svært at få talt ærligt og ansvarligt om vores længsler, behov og tvivl. Men taler vi ikke om det, der virkelig optager os, så blokerer følelserne for et nærværende samvær, fordi det usagte kommer til at stå mellem os og den anden – og vi ender med at blive ensomme med vores partner. ”Og netop der er en parterapeut et fantastisk ’redskab’ til at hjælpe med at gøre den slags samtaler trygge, fordi der er en udefra stående 3. part, der kan hjælpe når samtalerne bliver svære”, udtaler Katrine Boeck, der driver sin parterapipraksis på Østerbro i København.
Når vi ikke kan tale åbent sammen og stille de spørgsmål, der presser sig på, så har konflikterne det med at tage til i familien, stemningen bliver hårdere, og lunterne bliver kortere hos alle. Samtalen og samværet vil være påvirket af kritik, bebrejdelser og bitre sidebemærkninger. For ud skal det, og hvis vi ikke tager os af at få det kommunikeret bevidst og ordentligt, kommer det som regel ud på en måde der ikke er god for nogen, vi kan nemlig ikke bare undertrykke vores følelser, det forsvinder de ikke af. Hvis følelserne ikke kan komme ud naturligt i et personligt og direkte sprog, så finder de en anden vej. Og den er som oftest sårende for den anden part.
Samtalen mellem mennesker bliver kompliceret, når vi siger noget andet end det, vi egentlig mener i et indirekte sprog med unødvendige konflikter og misforståelser som konsekvens. Så er det vi begynder at skændes om småting som hvem der sidst satte en tøjvask over og hvem der trykker hvor på tandpastatuben, men det handler ikke om vasketøjet eller tandpastatuben, det handler om den følelse der ligger bag.
Og fordi ingen af os har haft en perfekt barndom, har vi alle nogle destruktive mønstre, der kommer til udtryk i voksenlivet, når vi oplever kritik, bebrejdelser, belæring osv. Og så er det vi kan komme til at stå uhensigtsmæssigt fast på “sådan er jeg bare”. Men når vi ikke er villige til at kigge på at ændre os selv, er der at udviklingen og dialogen i parforholdet fastlåses. ”Når alting føles fastlåst, er det netop der en parterapeut kan hjælpe parforholdet videre ved at hjælpe begge parter med at udvikle sig og komme tættere på hinanden, uden de føler der er en del af dem selv de skal give afkald på.” og ofte skal der mindre til end folk frygter”, fortæller Katrine Boeck, om hendes klienter i hendes praksis på Østerbro.
Målet er, at vi i vores parforhold kan udtrykke vores følelser, ønsker og behov uden, at den anden trækker sig. Det kan være svært for de fleste af os, men det er sværere for parforholdet at bestå, hvis vi lader være.